Alle ser naturligvis X-Play, som lige har dækket E3 messen intensivt - med alle de gode spil-nyheder. Her er et par af de mest spændende titler:
Little Big Planet - 'Hit waiting to happen' - men har det ikke bare været lææænge undervejs .. nå skidt, et must-have.
Mirrors Edge - Gameplay hvor man belønnes for ikke at slås for meget, klatre, springe hoppe spil ud over alle grænser.
Fallout 3 - Argh, til PC og XBOX i første omgang, nå jeg håber de også laver en PS3 version.
Left 4 Dead - Zombie spil, men hvad sker der for de der zombier? De vælter frem og komme løbende fra alle sider. Enhver ved da at zombier vralter langsomt afsted, så man nemmere kan skyde dem med den oversavede :)
Nå, jeg må se at blive færdig med Oblivion, så jeg kan fordybe mig i Metal Gear Solid 4 :-D
tirsdag, juli 29, 2008
mandag, juli 28, 2008
torsdag, juli 17, 2008
onsdag, juli 16, 2008
tirsdag, juli 15, 2008
mandag, juli 14, 2008
søndag, juli 13, 2008
lørdag, juli 12, 2008
fredag, juli 11, 2008
torsdag, juli 10, 2008
onsdag, juli 09, 2008
Den flyvende hollænder ..
Hvor er mit fredelige kontor?
Navne er fjernet, af hensyn til etablissementerne :-)
Færøerne, dag 0.
Vel ankommet til Færøerne, kørte vi lidt rundt og spiste derefter en herlig frokost på Café N. Det bedste måltid vi endnu har fået på færøerne.
Klokken 14 kunne vi tjekke ind på hotel F, udfylde tjek-in formular få udleveret nøgler osv, men allerede her knagede det lidt. Vi havde jo bestilt 2 dobbeltværelser, men fik i første omgang kun udleveret 1 nøgle. Adspurgt om det var til begge værelser spurgte pigen i receptionen, om vi også "ønskede nøglen til det andet rum nu?" Naturligvis, haps 2 nøgler, 2 værelser og så var det tid til en lur - man får jo ikke jet-lag af at sejle med færge, men alligevel .. :-)
Efter ca. 1 times lur, gik - den ellers låste - dør til vores værelse op, og et ældre dansk ægtepar (altså ældre end os selv) stod noget undrende i døren, og konstaterede at værelset var optaget. Dette kunne jeg kun give dem ret i, og de efterlod mig, så jeg kunne genoptage mit vigtig forehavende.
Vi forfulgte ikke sagen yderligere, men kørte til Torshavn, og indtog et noget tvivlsomt aftensmåltid på restaurant R. Denne blev efterfulgt af varm chokolade og cappucino på Café N, endnu en positiv oplevelse.
Færøerne, dag 1.
Turen i dag gik til Vestmanna (www.sightseeing.fo), det er en tur man kan anbefale - især hvis vejret er ringe i Torshavn. Allerede når man har passeret de første par bjergtoppe, har man parkeret det dårlige vejr bag sig :-)
Mens vi gik rundt i Vestmanna, blev jeg pludselig ringet op af vores rejsebureau, som havde modtaget et opkald fra hotel F, som ikke kunne forstå hvor vi var blevet af - og hvor vi havde overnattet?
Jeg bad dem ringe tilbage til hotellet, og oplyse de 2 værelsesnumre vi rent faktisk havde overnattet på, og supplerede med historien om det ældre ægtepar, som også havde fået udleveret nøgle til vores rum.
Efter en smuk sejltur ud fra Vestmanna, gik turen tilbage til hotellet for at vi lige kunne gøre os klar inden aftensmad.
Da vi ankom til hotellet, og bad om vores nøgler, var de meget kede af det - pga en fejl havde de troet at vi skulle have tjekket ud i dag, og da de ikke kunne finde os (de anede jo tydeligvis ikke hvem vi var) - så havde de været inde og pakke vores ting sammen. Det er jo dejligt at få pakket sine ting ned, det var bare ærgeligt at det var en dag for tidligt.
De beklagede meget, og vi blev som plaster på såret tilbudt en gratis forret i hotellets restaurant. Imidlertid havde de ikke lige et udvalg, som vi havde lyst til, så vi takkede pænt nej. Hotellet ville så gerne tilbyde forretter på restaurant H beliggende i Torshavn, og da de havde et mere varieret menukort, sagde vi ja tak til dette, og bad dem bestille bord kl. 20.
Vi ankom til restaurant H, hotellet havde naturligvis sørget for at bestille bord og alt var i den skønneste orden. Vi blev betjent af en ung pige, og vi valgte 3 forskellige forretter, 4 hovedretter samt drikkevarer og satte os til at vente.
Drikkevarerne og 2 af forretterne dukkede op, og vi begyndte at så småt at spise.
Så dukkede pludselig den ene af hovedretterne op, noget overraskende eftersom vi jo hverken var helt eller halvt færdige med forretterne. Da vi spurgte servitricen om alle hovedretterne var på vej, kunne hun bekræfte at det var de skam.
Vi gjorde opmærksom på at vi nok havde regnet med, at retter fra appetizers / snacks delen af menukortet blev serveret før de egentlige hovedretter. Hendes svar var at, det skulle vi jo have sagt..
Her sad vi så 4 mennesker med 7 retter mad på bordet, Beatriche sagde at det da var godt vi ikke også havde bestilt dessert, for det havde der altså ikke været plads til på bordet.
Da Winnie begyndte at spise af sin bøf, konstaterede hun hurtigt at den ikke var rød, men nærmere medium. Den blev sendt retur til køkkenet, og der kom fluks en ny og denne gang rød bøf på bordet.
Imidlertid følte jeg nu et behov for at gøre opmærksom på, at vi ikke var helt tilfredse med dagens udvikling - bevares det var jo ikke restaurantens skyld det hele.
Jeg bad om at tale med en overordnet, som beklagede mange gange - og at det var en ny servitrice vi havde fået. Jeg gjorde høfligt opmærksom på at man burde indskærpe at når 4 mennesker bestiller 7 retter mad, så ønsker de nok ikke det hele serveret på én gang. Han undskyldte igen, og fortalte at vi absolut ikke skulle betale fuld pris for det vi havde fået serveret, og beklagede igen. Nå, vi spiste så meget vi nu kunne, og maden var skam fin - ingen problemer i den retning, delikat og velsmagende.
Da vi skulle bede om regningen, kunne jeg ikke få kontakt med servitricens overordnede - så jeg bad hende om at få ham til at stykke en regning sammen til os. Hun svarede at hun kunne da også lave en regning til os, jeg takkede pænt - men bestemt - nej og bad hende give beskeden videre. Efter en ny omgang undskyldninger, fik vi en regning på 265 kroner, for 7 retter inklusiv drikkevarer. Men hvem skal man nu sende regningen for den ekstra blodtryksmedicin til?
Nå, vi var nu ved at være godt brugt, så vi blev enige om at indtage aftenens chokolade og cappucino på Café N - som efterhånden er blevet vores faste holdepunkt i Torshavn. Da vi ankom, blev vi en anelse urolige idet der stod 3 overordentlig feststemte grønlændere og røg udenfor, den ene endda i færd med at urinere på fortovet. Da vi kom indenfor konstatere vi at de 3 grønlændere skam havde en kammerat, som imidlertid var faldet i søvn på sin stol - med 2 halve fadøl foran sig.
Benedikte skulle en tur på toilettet, og jeg hjalp hende ned ad den stejle trappe til kælderen. Mens jeg ventede, lød der et kæmpe rabalder da 'den sovende grønlænder' (ja, ikke den flyvende hollænder) endelig kæntrede med bord, stol og fadøl. Vi tog os god tid til at komme op ad trappen, og så kunne man endelig nyde en velfortjent cappucino.
Der var nu kun energi til at køre ud og fange solnedgangen på fjeldet, og køre hjem i seng ..
Jeg tror ikke jeg har nerver til at holde ferie, kan det mon lade sig gøre at komme returnere til sit fredelige kontor før tiden?
Navne er fjernet, af hensyn til etablissementerne :-)
Færøerne, dag 0.
Vel ankommet til Færøerne, kørte vi lidt rundt og spiste derefter en herlig frokost på Café N. Det bedste måltid vi endnu har fået på færøerne.
Klokken 14 kunne vi tjekke ind på hotel F, udfylde tjek-in formular få udleveret nøgler osv, men allerede her knagede det lidt. Vi havde jo bestilt 2 dobbeltværelser, men fik i første omgang kun udleveret 1 nøgle. Adspurgt om det var til begge værelser spurgte pigen i receptionen, om vi også "ønskede nøglen til det andet rum nu?" Naturligvis, haps 2 nøgler, 2 værelser og så var det tid til en lur - man får jo ikke jet-lag af at sejle med færge, men alligevel .. :-)
Efter ca. 1 times lur, gik - den ellers låste - dør til vores værelse op, og et ældre dansk ægtepar (altså ældre end os selv) stod noget undrende i døren, og konstaterede at værelset var optaget. Dette kunne jeg kun give dem ret i, og de efterlod mig, så jeg kunne genoptage mit vigtig forehavende.
Vi forfulgte ikke sagen yderligere, men kørte til Torshavn, og indtog et noget tvivlsomt aftensmåltid på restaurant R. Denne blev efterfulgt af varm chokolade og cappucino på Café N, endnu en positiv oplevelse.
Færøerne, dag 1.
Turen i dag gik til Vestmanna (www.sightseeing.fo), det er en tur man kan anbefale - især hvis vejret er ringe i Torshavn. Allerede når man har passeret de første par bjergtoppe, har man parkeret det dårlige vejr bag sig :-)
Mens vi gik rundt i Vestmanna, blev jeg pludselig ringet op af vores rejsebureau, som havde modtaget et opkald fra hotel F, som ikke kunne forstå hvor vi var blevet af - og hvor vi havde overnattet?
Jeg bad dem ringe tilbage til hotellet, og oplyse de 2 værelsesnumre vi rent faktisk havde overnattet på, og supplerede med historien om det ældre ægtepar, som også havde fået udleveret nøgle til vores rum.
Efter en smuk sejltur ud fra Vestmanna, gik turen tilbage til hotellet for at vi lige kunne gøre os klar inden aftensmad.
Da vi ankom til hotellet, og bad om vores nøgler, var de meget kede af det - pga en fejl havde de troet at vi skulle have tjekket ud i dag, og da de ikke kunne finde os (de anede jo tydeligvis ikke hvem vi var) - så havde de været inde og pakke vores ting sammen. Det er jo dejligt at få pakket sine ting ned, det var bare ærgeligt at det var en dag for tidligt.
De beklagede meget, og vi blev som plaster på såret tilbudt en gratis forret i hotellets restaurant. Imidlertid havde de ikke lige et udvalg, som vi havde lyst til, så vi takkede pænt nej. Hotellet ville så gerne tilbyde forretter på restaurant H beliggende i Torshavn, og da de havde et mere varieret menukort, sagde vi ja tak til dette, og bad dem bestille bord kl. 20.
Vi ankom til restaurant H, hotellet havde naturligvis sørget for at bestille bord og alt var i den skønneste orden. Vi blev betjent af en ung pige, og vi valgte 3 forskellige forretter, 4 hovedretter samt drikkevarer og satte os til at vente.
Drikkevarerne og 2 af forretterne dukkede op, og vi begyndte at så småt at spise.
Så dukkede pludselig den ene af hovedretterne op, noget overraskende eftersom vi jo hverken var helt eller halvt færdige med forretterne. Da vi spurgte servitricen om alle hovedretterne var på vej, kunne hun bekræfte at det var de skam.
Vi gjorde opmærksom på at vi nok havde regnet med, at retter fra appetizers / snacks delen af menukortet blev serveret før de egentlige hovedretter. Hendes svar var at, det skulle vi jo have sagt..
Her sad vi så 4 mennesker med 7 retter mad på bordet, Beatriche sagde at det da var godt vi ikke også havde bestilt dessert, for det havde der altså ikke været plads til på bordet.
Da Winnie begyndte at spise af sin bøf, konstaterede hun hurtigt at den ikke var rød, men nærmere medium. Den blev sendt retur til køkkenet, og der kom fluks en ny og denne gang rød bøf på bordet.
Imidlertid følte jeg nu et behov for at gøre opmærksom på, at vi ikke var helt tilfredse med dagens udvikling - bevares det var jo ikke restaurantens skyld det hele.
Jeg bad om at tale med en overordnet, som beklagede mange gange - og at det var en ny servitrice vi havde fået. Jeg gjorde høfligt opmærksom på at man burde indskærpe at når 4 mennesker bestiller 7 retter mad, så ønsker de nok ikke det hele serveret på én gang. Han undskyldte igen, og fortalte at vi absolut ikke skulle betale fuld pris for det vi havde fået serveret, og beklagede igen. Nå, vi spiste så meget vi nu kunne, og maden var skam fin - ingen problemer i den retning, delikat og velsmagende.
Da vi skulle bede om regningen, kunne jeg ikke få kontakt med servitricens overordnede - så jeg bad hende om at få ham til at stykke en regning sammen til os. Hun svarede at hun kunne da også lave en regning til os, jeg takkede pænt - men bestemt - nej og bad hende give beskeden videre. Efter en ny omgang undskyldninger, fik vi en regning på 265 kroner, for 7 retter inklusiv drikkevarer. Men hvem skal man nu sende regningen for den ekstra blodtryksmedicin til?
Nå, vi var nu ved at være godt brugt, så vi blev enige om at indtage aftenens chokolade og cappucino på Café N - som efterhånden er blevet vores faste holdepunkt i Torshavn. Da vi ankom, blev vi en anelse urolige idet der stod 3 overordentlig feststemte grønlændere og røg udenfor, den ene endda i færd med at urinere på fortovet. Da vi kom indenfor konstatere vi at de 3 grønlændere skam havde en kammerat, som imidlertid var faldet i søvn på sin stol - med 2 halve fadøl foran sig.
Benedikte skulle en tur på toilettet, og jeg hjalp hende ned ad den stejle trappe til kælderen. Mens jeg ventede, lød der et kæmpe rabalder da 'den sovende grønlænder' (ja, ikke den flyvende hollænder) endelig kæntrede med bord, stol og fadøl. Vi tog os god tid til at komme op ad trappen, og så kunne man endelig nyde en velfortjent cappucino.
Der var nu kun energi til at køre ud og fange solnedgangen på fjeldet, og køre hjem i seng ..
Jeg tror ikke jeg har nerver til at holde ferie, kan det mon lade sig gøre at komme returnere til sit fredelige kontor før tiden?
mandag, juli 07, 2008
torsdag, juli 03, 2008
tirsdag, juli 01, 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)
